+45 32 59 86 31 kontor@landsbyskolen.dk

Om Skolen

Velkommen til Landsbyskolen

 

Blandt grønne omgivelser og i vores hyggelige, fritliggende bygning, er Landsbyskolen ikke bare en skole, det er et pulserende læringsfællesskab, der værdsætter hvert eneste barns styrker, talent og potentiale.

Vi er en lille skole med gennemsnitlig 145 elever i alt og 16 elever pr klasse. Det giver plads til den enkelte, til et stærkt fællesskab og et fordybende og forpligtende læringsrum.

 

Historie

Skolen blev grundlagt af Martha Bak i 1974. I 1988 overtog Stig Jørgensen skolen og i august 2023 overgik vi til at være en selvejende institution med skoleleder Christina Smidt Christensen i spidsen.

Vi er stolte af vores arv og vores engagement i at skabe en skole der, uden tilknytning til religiøse eller politiske bevægelser, løfter den enkelte elev og skaber ansvarlige samfundsborgere der kan samarbejde, tage ansvar og bidrage til fællesskabet.

 

Læring uden grænser

Vi underviser børn fra 0. til 9. klasse, og vores pædagogiske tilgang bygger på respekt for den enkelte elevs integritet, evner og muligheder. Desuden lægger vi vægt på det fælles forpligtende læringsmiljø.

Landsbyskolen er blevet fremhævet som højdespringer, på den liberale tænketank CEPOS’ årlige liste over, hvor meget skolerne løfter deres elevers faglige niveau ved 9. klasses afgangsprøve.

Vi skaber en læringsrejse, der følger Undervisningsministeriets fællesmål og delmål. Vores dedikerede og fagligt dygtige lærerstab udarbejder årsplaner og evaluerer løbende delmål for at skabe en læringsoplevelse, der passer ind i hver klasse og til dennes klassesammensætning.

 

Bevægelse og fællesskab

På Landsbyskolen er skoledagen opdelt i lektioner à 45 minutter.

Vi tror på, at bevægelse, leg og fordybelse er nøglen til sund udvikling, så midt på dagen har vi afsat tid til lærerstyret leg og bevægelse.

  

Samarbejde og ansvar

Lige så engagerede som vi er i elevernes faglige, menneskelige og sociale udvikling, forventer vi af eleverne, at de er villige til at opfylde de faglige og sociale krav, skolen stiller, og at de har en åben og imødekommende indstilling.

Vi står på et fundament af:

💙 Tolerance, engagement og ansvarlighed i relationer mellem elever, forældre og lærere

 💙 Tryghed, nærvær og fællesskab i hverdagen

 💙 Elever der – også på tværs af klasserne – udviser omsorg og respekt for hinanden

 💙 Lave klassekvotienter, der giver tid og rum til den enkelte elevs behov og læring

 💙 Passionerede lærere, aktive elever og involverede forældre

 💙 Tæt, åben og udviklende kontakt mellem skole og hjem.

Landsbyskolen – et rart sted at være og lære!