+45 32 59 86 31 kontor@landsbyskolen.dk

Landsbyskolens Selvevaluering 

Evaluering som en del af hverdagen på Landsbyskolen

På Landsbyskolen er evaluering en naturlig del af vores daglige arbejde. Vi evaluerer både aktiviteter og undervisning sammen med børn, personale og forældre. Denne løbende proces gør det muligt for os at tilpasse undervisningsmiljøet løbende, så det bedst muligt opfylder elevernes behov og støtter deres udvikling.

 

Lovgrundlag for vores Evalueringskultur

Vores evalueringspraksis er baseret på LBK nr 161 af 21/02/2024 om friskoler og private grundskoler m.v., som kræver, at vi regelmæssigt informerer elever og forældre om elevernes skoleudbytte og tilpasser undervisningen til hver elevs behov og potentiale, baseret på løbende evalueringer.

 

Evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningsmiljøet:

På Landsbyskolen integrerer vi evaluering i alt, hvad vi gør. Vi undersøger og følger elevernes udbytte af alle undervisningens aspekter—fra det sociale og praktisk-musiske til det boglige. Lærerne planlægger deres fag og temaer for året ud fra skolens mål og vælger evalueringsmetoder, der bedst vurderer elevernes udbytte.

 

Evaluering af projekter og temaer

Projekter og temaer evalueres umiddelbart efter de er afsluttet, i samarbejde mellem personale og elever, og nogle gange i elevrådet, når det er relevant.

Vores store projekter afsluttes og evalueres ved fernisering, koncert, forestilling eller lign.

 

Kommunikation og feedback

Vi giver løbende tilbagemeldinger til forældrene ved årlige forældremøder og planlagte skolehjemsamtaler. På overbygningen får eleverne også karakterblade tre gange om året.

Vi benytter intra- og samarbejdsmøder efter behov, og vi tager altid ansvar for en faglig opfølgning, hvor nødvendigt og med involvering af skolens faglige vejledere.

 

Elevplaner og nationale tests

Vi benytter ikke elevplaner eller nationale tests, og eleverne møder ikke karakterer før de når overbygningen – efter endt årsprøve i 7. klasse.

 For børn med specialpædagogisk støtte udarbejdes handleplaner i henhold til gældende krav.

 

Selvevaluering og evaluering af skolens samlede undervisningsmiljø

Vi udarbejder en årlig selvevaluering, ledet af souschefen og tillidsrepræsentanten, for at sikre, at vores pædagogiske og faglige praksis lever op til standarderne i den almindelige folkeskole.

Selvevalueringsrapporterne er tilgængelige på hjemmesiden senest ved udgangen af skoleåret.

 

Skolelederen udarbejder en årsberetning indeholdende en evaluering af skolens samlede undervisningsmiljø og de af bestyrelsen definerede udviklingsområder. Årsberetningen gør status på arbejdet i henhold til skolens formål og præsenterer de faglige og pædagogiske udviklingsbehov, som udspringer heraf. Dette er tillige et fast punkt i vores selvevaluering.